RABALDER BIO FOR BEGYNDERE er et nyt initiativ under RABALDER BIO-banneret. Her inviterer vi landets yngste biografgængere ind til en times god underholdning i øjenhøjde.

Der er ikke mange biograftilbud til de 3 – 5-årige børn og deres forældre, og det nye koncept vil derfor tilbyde filmpakker med korte spilletider og fortællinger, der henvender sig til de yngste børn. Film, der skaber de perfekte og trygge rammer for den første biografoplevelse.

Vi lægger ud med alletiders bedste ALFONS ÅBERG i to filmpakker, hvor den prisvindende instruktør Tomas Alfredson har givet nyt liv til de klassiske film, som er elsket af både børn og voksne.

Kvalitetsfilm for børn