Velkommen hos RABALDER BIO
Kvalitetsfilm for børn
Kvalitetsfilm for børn
Monsterfabrikken
Efterårets sjoveste monstre er i biografen fra 8. oktober

Mød det venlige lille monster Lappe-Lars i den topunderholdende og skræmmende morsomme MONSTERFABRIKKEN! Filmen er baseret på den populære bogserie ‘Stinghoved’ og byder på perfekt efterårsunderholdning for hele familien med historien om et lille monster med et stort hjerte.
I det dunkle slot Groteskenborg bringer en skør professor det ene monster efter det andet til live – blot for hurtigt at glemme dem igen. Den første af hans skabninger, Lappe-Lars, har derfor gjort det til sit ansvar at holde sin skøre monsterfamilie i sikkerhed – og skjult – inden for slottets fire vægge, da han frygter, at blot det mindste tegn på monstrøsitet vil få landsbyens beboere til at brænde slottet ned til grunden.
Planen holder stik, indtil et omrejsende cirkus kommer til byen. Den snedige cirkusmester er desperat efter en ny attraktion, og i Lappe-Lars ser han straks sin næste store stjerne. Vil Lappe-Lars takke ja til cirkussets tilbud om berømmelse og efterlade sin hjælpeløse familie alene over for landsbyboernes vrede?
MONSTERFABRIKKEN er et humorfyldt twist på fortællingen om Frankenstein, som får nyt liv i dette animerede komedie-eventyr for fans af ‘Monsters, Inc.’, ‘Monsterhuset’, ‘Hotel Transylvania’ og Tim Burton.
Arnie & Barney – Den vilde vandkamp
De skøre myrer fra ‘Bien Maja’ i biografen fra 23. april
Det populære myremakkerpar Arnie og Barney fra ‘Bien Maja’-universet er klar i deres helt egen biograffilm fyldt med hylende morsom slapstick-komik og fantasifuld underholdning for hele familien. Et rigtigt forårseventyr om to skøre og usandsynlige helte, der beviser, at selv de mest myrelille af os kan have en vaskeægte superhelt indeni!
Da en alvorlig tørke rammer insektsamfundet, drager myrepatruljen straks ud for at finde en løsning. Men da enhedens mest klodsede og uduelige makkerpar, Arnie og Barney – som bestemt ikke er skabt til heltemodige bedrifter – beslutter at tage sagen i egne hænder, tager historien en vild og uventet drejning. Deres klodsede personligheder og ustoppelige fantasi får dem til at slå sig sammen med en maskeret superheltemyg, og sammen opdager trekløveret den sande årsag til det manglende vand. Vil det gennem en række komiske uheld lykkes for Arnie og Barney at redde engen og blive de mest usandsynlige helte af alle?
ARNIE & BARNEY – DEN VILDE VANDKAMP sætter både lattermusklerne og fantasien i gang i en ny fortælling fra det elskede ‘Bien Maja’-univers, fyldt med højt humør, sjove referencer og sprudlende energi!

FØDSELSDAGSFEST, Alfons Åberg lancerer RABALDER BIO FOR BEGYNDERE!

Med premieren på FØDSELSDAGSFEST, ALFONS ÅBERG blev det spritnye initiativ under Rabalder Bio-banneret lanceret!
Rabalder Bio For Begyndere er helt nyt koncept for de yngste biografgængere og deres forældre, der præsenterer film, der skaber de perfekte og trygge rammer for den første biografoplevelse.



